TUC Syd A/S / Værd at vide / Økonomi

Økonomi

Hvad koster en uddannelse hos TUC?

Hvis du er i arbejde og ikke har en videregående uddannelse, har du mulighed for at deltage på AMU kurser med tilskud.
Dvs. at du selv kun skal betale det, der kaldes en deltagerbetaling. Prisen herfor er 120,- kr. pr. kursusdag.

Hvis du er ledig og har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, kan du få kurset betalt via din a-kasse.
Vær dog opmærksom på, at eventuelle tillægsudgifter står for din egen regning.

Er du kontanthjælpsmodtager eller langtidsledig, skal du medbringe et tilsagn fra dit jobcenter, om at de vil betale for din uddannelse.

Videregående uddannelse

Har du er videregående uddannelse, er du desværre ikke berettiget til at få tilskud til deltagelse på AMU kurser.
Du må gerne deltage på kurserne på lige vilkår med andre, men du skal være opmærksom på, at du selv skal betale den fulde kursuspris.

Klik her for at se, om din uddannelse betegnes som en "videregående uddannelse".

Priser

Priserne for AMU kurser fastsættes hvert år gennem finansloven og bestemmes derfor ikke af skolen.
Ønsker du kursets eksakte pris oplyst kan du til enhver tid ringe til Kundeservice (se kontaktinfo nederst på siden).

Løntabsgodtgørelse

Hvis du er i arbejde og har været det minimum 14 dage før kursusstart, kan du søge om løntabsgodtgørelse (VEU) efter gældende regler.
Du kan få udbetalt op til 640,- kr. pr. dag og skal søge godtgørelsen digitalt på www.efteruddannelse.dk.

VEU-godtgørelse kan kun udbetales for den periode du har været på kursus og kun hvis du har lidt et reelt løntab i perioden.
Pengene udbetales af din a-kasse, så forhør dig eventuelt hos dem før kursusstart, hvis du er i tvivl.

Læs mere om VEU-Godtgørelse og Befordringsgodtgørelse her for Borger eller Virksomhed.

Transportgodtgørelse

Hvis du er i arbejde kan du få dækket dine udgifter til transport fra din bopælsadresse til uddannelsesstedet, hvis du dagligt transporteres mere end 24 km (tur/retur).
Befordringstilskuddet skal søges digitalt på www.efteruddannelse.dk sammen med din løntabsgodtgørelse.

Bor du mere end 60 km fra uddannelsesstedet eller har mere end 2 timers transport med offentlig transport hver vej, har du ret til kost og logi uden beregning (dog max 450,- kr. pr. dag).

Hvis du er ledig, kan du få udbetalt kørselsgodtgørelse hos dit jobcenter efter gældende regler.
Ønsker du overnatning i forbindelse med dit kursus, skal du tale med din sagsbehandler først.

 

Du er også altid velkommen til at ringe til os for at høre, hvordan du er dækket i din situation.

Tillægsomkostninger

Når du som kursist tager en af vores uddannelser som kræver køreprøver, udstedelse af beviser fra færdselsstyrelsen eller andet, skal du være opmærksom på at der er tillægsomkostninger forbundet hermed.

Eksempler på tillægsomkostninger kunne for eksempel være følgende:

 Lægeerklæring 500,. kr. (ca)
 Prøvegebyr 580,- kr.
 Chaufføruddannelsesbevis 500,- kr.
 ADR bevis 250,- kr.
 Hjemmeadgang til teori 300,- kr.


Hvis du er i tvivl eller blot har spørgsmål du ønsker besvaret, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice Kundeservice (se kontaktinfo nederst på siden).

Afbud og udeblivelse

Bliver du forhindret i deltagelse på kurset, er det vigtigt at du rettidigt melder afbud til skolen.
Ved udeblivelse og for sent afbud, vil du blive opkrævet et gebyr.

Ved udeblivelse:
-fra kursus op til 37 timers varighed betales kr. 2.500
-fra kursus over 37 timers varighed betales kr. 3.500

Ved afbud:
-af kursus op til 37 timers varighed senere end en uge før kursusstart betales kr. 1.500
-af kursus over 37 timers varighed betales kr. 2.500

Hvis du/arbejdsgiveren kan dokumentere, at udeblivelse eller framelding skyldes lovligt forfald, som f.eks. sygdom, fritages I for betalingen.
Tilmelding og betalt deltagerbetaling for et AMU-kursus betragtes som bindende for medarbejderen/virksomheden og tilbagebetales derfor ikke ved frafald.

Kontakt Kundeservice  
 AMU Center Midtjylland ApS - Skjern+ 45 97 36 17 71
 AMU Center TUC Syd ApS+ 45 75 55 77 66 
 AMU Center Midtjylland ApS - Aarhus+45 88 77 93 11
 Strandens UddannelsesCenter ApS+45 43 425 425
 TUC A/S+45 43 425 425 

 


TUC Syd A/S / Værd at vide / Økonomi

Kontaktinfo

TUC SYD A/S | Gamstvej 1a, 6600 Vejen | Telefon 75 55 77 66 | tucsyd@tuc.dk | CVR: 27 64 70 06