TUC Syd A/S / Værd at vide / Faglært chauffør

Faglært chauffør

Uddannelsen "Faglært godschauffør" tager 3 år. Den henvender sig til unge mennesker.

Nu kan alle erfarne chauffører på blot 4 til 12 måneder tage en voksenlærlinge-uddannelse, der ligger fuldstændig på linje med de unges lærlinge-uddannelse. Idéen er, at man som erfaren chauffør ikke skal på skolebænken for at lære ting, man kan i forvejen. Man får merit for de uddannelser, kurser og erfaringer fra job og privatliv, som man allerede har samlet op. Resten kan man så lære på under et år.

Som udgangspunkt kræves der, at chaufføren er 25 år eller derover og har mindst fire års relevant erfaring i jobbet. Det er en individuel afklaring, der ligger til grund for afgørelsen af de meritgivende kurser. Meritgivende kurser kan være opnåede kørekort (C + C/E) og andre gennemførte kurser såsom ADR, Energirigtig kørsel m.fl.

Merit betyder altså, at du får slettet de fag, som du allerede har taget, og dermed forkorter uddannelsens længde.

Følgende kurser hos TUC er meritgivende, hvis du ønsker at blive faglært chauffør:

  • Godstransport med lastbil (kategori C)
  • Kørsel med vogntog, kategori C/E
  • Energirigtig kørsel
  • Vejen som arbejdsplads
  • Udvidet køre/hvil samt tachograf
  • Kundeservice / konflikthåndtering
  • Håndtering og stuvning
  • Grundlæggende kvalifikationsuddannelse:
    Sundhed-, færdsels- og miljøsikkerhed, service og logistik

Ovenstående gør sig gældende på samme vis for buschauffører.


TUC Syd A/S / Værd at vide / Faglært chauffør

Kontaktinfo

TUC SYD A/S | Gamstvej 1a, 6600 Vejen | Telefon 75 55 77 66 | tucsyd@tuc.dk