For at undgå misforståelser - og for at sikre, at du ikke skal vente unødigt, er der lige et par regler for kørekort, som vi gerne vil gøre opmærksom på:
Lægeattest & godkendelse:
For hvert nyt kørekort, du skal erhverve, skal du komme med en ny lægeattest.
Kørekort til taxi, bus og lastbil kræver en ”gruppe 2” lægeerklæring, som stiller væsentligt højere krav til helbred end kravet til personbil. Godkendelsen foregår igennem Borgerservice.
Hvis du ikke kan opfylde kravene på grund af eventuel sygdom eller handicap, sendes lægeattesten videre til Embedslægen eller Sundhedsstyrelsen. Der kan gå op til 3 måneder for godkendelse.
Skal du tage bus- eller taxikort, skal du derudover også godkendes af Politiet (Kriminalregisteret). Her kan god-kendelsestiden tage op imod 3-5 uger.
Det er derfor en god ide, at du - allerede inden kursusstart - er godkendt af læge/Politi. Dette kan du selv gøre ved at indlevere din lægeattest til Borgerservice.
Hvis du ikke er godkendt ved kursusstart, kan konsekvensen være:
• At du ikke godkendes.
• At du ikke kan følge undervisningen/planlagt forløb.
• At du ikke når at blive godkendt i kursusperioden.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, står vi naturligvis til rådighed!
Du kan kontakte Kundeservice på følgende telefonnumre:
Brøndby og Ishøj: 43 425 425
Vejen: 75 55 77 66
Skjern: 97 36 17 71
Brabrand: 88 77 93 11
TUC SYD A/S | Gamstvej 1a, 6600 Vejen | Telefon 75 55 77 66 | tucsyd@tuc.dk | CVR: 27 64 70 06